Terror eller frihedskamp?
Blekingegadebanden har indtil nu primært været set som i bedste fald støtter til terrorister. Peter Øvig Knudsens stortsælgende teori, der er fuldstændig blottet for politik og egentlige argumenter bag, er den seneste tid blevet set som fuldkommen sandhed, som kun få har turde røre ved. Øvig Knudsen begrunder blandt andet hans teorier med udtalelser fra lederen af Kommunistisk AktionsKreds, som gruppens medlemmer var en del af, Gotfred Appel, der talte om samarbejde med både “Sjakalen” Carlos og Rote Armee Fraktion, som må siges at være noget mindre politisk korrekte end PFLP. Forleden var der dog to medlemmer af den såkaldte Blekingegadebande, der stod frem overfor Modkraft.dk og ændrede billedet af gruppen noget voldsomt.
De sagde blandt andet, at det er direkte løgn, at de havde et samarbejde med Rote Armee Fraktion såvel som PFLP-dissidenten Wadi Haddad om en væbnet revolution eller terroraktioner i Vesten. De var rent faktisk utroligt omhyggelige med ikke at blive opdaget af europæiske bevægelser af frygt for, at omverdenen ville finde ud af, at de eksisterede. Det er med andre ord usandsynligt med et samarbejde med RAF, for hvordan samarbejder man med nogle, man ikke vil opdages af? De mødtes godt nok med Wadi Haddad for at diskutere et samarbejde, men forhandlingerne gik i stå på et meget vigtigt punkt: gruppen nægtede at blive terrorister i Vesten, men brændte tilgengæld for at støtte PFLPs frihedskamp.
Der er nemlig en fundamental forskel på de to begreber: terrorist og frihedskæmper. En frihedskæmper er en, der ønsker at bekæmpe en besættelsesmagt eller en anden form for undertrykker. Eksempler på dette er, da de danske frihedskæmpere greb våben for at jage nazisterne væk, eller da PFLP førte væbnet kamp mod Israel, der med deres ulovlige besættelser og brutale fremfærd, som blot er blevet forværret siden da, unægteligt må ses som en illegitim besættelsesmagt. PFLP, der efterhånden har lagt våbnene fra sig, kæmpede blot for befrielse mod de koncentrationslejre, Israel har fanget næsten hele det palæstinensiske folk i, siden de med FN-mandat stjal landet fra dem. Vi bør med andre ord anse de frihedskæmpere, der kæmpede for Danmark under anden verdenskrig, for terrorister og ikke de folkehelte, de er i dag, hvis vi fortsætter med at anse deres palæstinensiske brødre for det samme.
Udover at jeg ikke er enig i PFLPs marxistisk-leninistiske grundlag, giver jeg dig fuldstændig ret i at det ikke giver mening at kalde en befrielsesbevægelse for en terrororganisation så længe bevægelsen ikke har som klart mål at skade/dræbe civile. I modsatte tilfælde ville en lange række stater med militært engagement med rette kunne kaldes terrorister, da eksempelvis både USA og Israel har bombet byer med civile tab. Set i lyset af historien bør atomangrebet på Hiroshima og Nagasaki nok ses som historiens allerstørste terrorangreb, og USA er pudsigt nok aldrig blevet straffet for det.
Jeg kan næppe kaldes marxist-leninist heller, men jeg finder det heller ikke nødvendigt at være 100% enig med nogle for at støtte dem eller samarbajde. Men ligesom jeg heller ikke er enig med FARCs metoder såvel som deres holdninger, er det som jeg ser det meget vigtigere at støtte de undertrykte end at kræve perfekté holdninger i bedste Standpunkt-stil.
De bliver måske ikke straffer for Hiroshima, Nagasaki og alle de andre storkriminelle katastrofer, de har været skyld i, men jeg stoler trods alt nok på det gode i mennesker til at tro, at de nok skal falde en dag.
Hej
Jeg synes det er nogle spændende diskussioner i har. Jeg har absolut ingen sympati for den israelske statsterrorisme, men stor sympati for undertrykte folks rettigheder til at kæmpe for frihed.
Desværre afspejler disse rettigheder sig ikke i de officielle lister over hvem der er terrorister og hvem der ikke er.
Har faktisk for nylig gjort socialdemokratiets retspolitiske ordfører Karen Hækkerup opmærksom på, at hvis landsrettens dom over de T-shirt sælgende “fighters and Lovers” folk bliver stadfæstet i højesteret, er vi som et socialt og demokratisk parti forpligtet til at rejse en diskussion om demokratiske borgerrettigheder. Rettigheder som efter landsrettens dom undertrykkes af dansk terrorlovgivning.