Dommedagsprofeten

Blekingegadebanden har indtil nu primært været set som i bedste fald støtter til terrorister. Peter Øvig Knudsens stortsælgende teori, der er fuldstændig blottet for politik og egentlige argumenter bag, er den seneste tid blevet set som fuldkommen sandhed, som kun få har turde røre ved. Øvig Knudsen begrunder blandt andet hans teorier med udtalelser fra lederen af Kommunistisk AktionsKreds, som gruppens medlemmer var en del af, Gotfred Appel, der talte om samarbejde med både “Sjakalen” Carlos og Rote Armee Fraktion, som må siges at være noget mindre politisk korrekte end PFLP. Forleden var der dog to medlemmer af den såkaldte Blekingegadebande, der stod frem overfor Modkraft.dk og ændrede billedet af gruppen noget voldsomt.

De sagde blandt andet, at det er direkte løgn, at de havde et samarbejde med Rote Armee Fraktion såvel som PFLP-dissidenten Wadi Haddad om en væbnet revolution eller terroraktioner i Vesten. De var rent faktisk utroligt omhyggelige med ikke at blive opdaget af europæiske bevægelser af frygt for, at omverdenen ville finde ud af, at de eksisterede. Det er med andre ord usandsynligt med et samarbejde med RAF, for hvordan samarbejder man med nogle, man ikke vil opdages af? De mødtes godt nok med Wadi Haddad for at diskutere et samarbejde, men forhandlingerne gik i stå på et meget vigtigt punkt: gruppen nægtede at blive terrorister i Vesten, men brændte tilgengæld for at støtte PFLPs frihedskamp.

Der er nemlig en fundamental forskel på de to begreber: terrorist og frihedskæmper. En frihedskæmper er en, der ønsker at bekæmpe en besættelsesmagt eller en anden form for undertrykker. Eksempler på dette er, da de danske frihedskæmpere greb våben for at jage nazisterne væk, eller da PFLP førte væbnet kamp mod Israel, der med deres ulovlige besættelser og brutale fremfærd, som blot er blevet forværret siden da, unægteligt må ses som en illegitim besættelsesmagt. PFLP, der efterhånden har lagt våbnene fra sig, kæmpede blot for befrielse mod de koncentrationslejre, Israel har fanget næsten hele det palæstinensiske folk i, siden de med FN-mandat stjal landet fra dem. Vi bør med andre ord anse de frihedskæmpere, der kæmpede for Danmark under anden verdenskrig, for terrorister og ikke de folkehelte, de er i dag, hvis vi fortsætter med at anse deres palæstinensiske brødre for det samme.