Hvad USA laver i Pakistan
Forleden dag skete det, der hurtig blev døbt til Pakistans 11. september. Et af Vestens stærkeste symboler i Pakistan, Hotel Marriott, blev bombet, og 60 mennesker døde. Langt fra 11. september, men overdrivelse fremmer forståelse. På trods af de manglende lighedspunkter i såvel udførsel som effekt, kan jeg dog godt gå med til en sammenligning - dog af lidt andre grunde.
Har man fulgt med i, hvad der sker rundt omkring i verden, bør man have noteret, at USA har foretaget illegale angrebstogter i Pakistan, ifølge dem selv for at myrde al-Qaeda-folk. (Hvordan de kan forklare, at de advarede Tyrkiet, da de gjorde præcis det samme for at dræbe kurdere i Irak, og fordømte Rusland i stærke vendinger for at bryde ind i Georgien i militært øjemed, er der i øvrigt godt en, der må forklare.) Pakistan kunne naturligvis ikke lide, at USA leger konge af Mellemøsten, så de fordømte i et stykke tid de militære operationer. Til sidst fik de nok og skød efter amerikanske helikoptere. De skulle de næppe have gjort. Samtidig er USAs politiske allierede i landet svækket massivt, i og med demokratiet i nogen grad har bekæmpet deres kære ven og meningsfælle, militærdiktatoren Musharraf. Pludselig har de ingen marionetdukke i landet, de kan få til at sige det, de ikke selv tør. Ikke længe efter sker disse terrorhandlinger i Pakistan. En massiv aktion, der har krævet en ret stor mængde ressourcer. Der er ovenikøbet tale om en terroraktion, der gavner USA betydeligt.
Vrøvl, siger de fleste nok, så påstanden skal nok uddybes, og til dette er Berlingske Tidenes leder i dag (22. september) et udemærket eksempel. Forfatteren af denne påstår nemlig, at det eneste håb er, at USA fortsætte sin ulovlige kamp i Mellemøsten og bomber Pakistans bjerge mod landets vilje. USA er åbenbart de eneste, der kan redde verden fra terror, selvom deres politik kun har været med til at sprede desperationen endnu mere gennem drab på civile og tæppebombning af lande som Irak og Afghanistan. Noget, der kun har været med til at styrke ekstremisterne. Efter det bombede hotel vækkes der dermed en bevægelse for, at USA må gøre hvad de vil i Pakistan og dermed forøge deres egen magt.
Jeg nævnte sammenligningen med 11. september i starten af dette indlæg, og det var naturligvis tiltænkt. Denne tragiske begivenhed gavnede USA på præcis samme måde som angrebet i Pakistan. Uden de bombede tårne var der ingen krig i Irak og Afghanistan, og dermed ingen milliardkontrakter til regeringens egne virksomheder. Kun et angreb mod Vestens og kapitalismens symboler kunne vække tilpas meget nationalisme og desperation, at de kunne gå med til en så katastrofalt planlagt og uretfærdig, for ikke at sige ulovlig, invasion. Uden bomben ved Hotel Marriott ville USA på samme måde have meget mindre chance for at slippe afsted med at bryde internationale love.
Til sidst er det vigtigt at påpege, at jeg hverken siger, at USA stod bag 11. september eller bilbomben i Pakistan. Jeg siger blot, begge ting gavnede USA og kom lige præcis, da havde brug for det. Så i mine øjne er det et spørgsmål om, om USA har haft en finger med i spillet, eller islamisterne er så dumme, at de gang på gang gavner USA. Og ved I hvad? Så er jeg mere tilbøjelig til at tro, at fjendskaben mellem Taleban og co. er et spil for galleriet, og de er præcis lige så gode venner som dengang de trænede dem og støttede dem med våben og penge. Hvis de er venner med psykopaterne i Saudi-Arabien, hvorfor skulle de så ikke også kunne lide alle andre muslimske ekstremister?
